Ungheste
Vi fik i 2008 to dejlige hingsteføl, nemlig Cajus H. efter Coronado I og Carina H. og Citrus H. efter Heartbeat og Cirkeline H. Cajus H. er desværre afgået.
I 2009 fik vi tre dejlige føl - to den 5. maj 2009 med 2 timers mellemrum - nemlig Christiano H. og Cruella de H. og et den 26. maj 2009 - Copycat H.
Her er "unghestedrengene 2010" - Copycat (1 år), Christiano (1 år), og Citrus ( 2 år),

Citrus´s og Copycats far er Heartbeat e. Heartbreaker (e. Nimmedor, se nedenfor) er en af Danmarks allermest lovende unge hingste. Han synes nærmest at have ubegrænsede springegenskaber, hvilket han viste ved unghestechampionatet, hvor han opnåede 10-taller i springning. Han springer nu S, selvom han kun er 8 år gammel. Hans første følårgange er rigtig gode, ja, se bare "brdr. Løvehjerte" Heartbeat havde fra 1. årgang fået udtaget 2 hingste ved forbesigtigelsen og begge blev godkendte i Herning. Ved hoppekåringen i 2009 klarede hans afkom sig rigtig godt, og til kåringen i Herning 2010 var der bare et væld af Heartbeatafkom, hvoraf der kom 2 præmiehingste, herunder fløjen. Det er ikke mærkeligt. Hans far Heartbreaker ligger på 9. pladsen på verdensranglisten over hingste med mest vindende springafkom, og han er elitehingst i både hollandsk og belgisk varmblod. Heartbeats morfar Ramiro Z var, som navnet antyder, avlshingst på blandt andet Zangersheide og var far til et væld af gode springafkom, f.eks. Ratina Z.
Grundet ejerens nedkomst, fik vi lov til at låne Cirkeline H. (Citrus´s mor) med henblik på at trække et føl på Cirkeline - og så kom lille Citrus. Vi mener, at en hoppe som Cirkeline er en hoppe, der kan bringe den moderne springhesteavl videre. Hun har en meget stor fuldblodsandel (7/16) og er en ædel og elegant type. Hun går selv spring på M-niveau og springer med stor kapacitet. Cirkeline har i hele sin ridekarriere aldrig haft en sygedag. Faderen til Cirkeline er Hofnar (hollandsk varmblod), som er efter fuldblodshingsten Rex Magna og med Amor som morfar. Læg mærke til, at Amor også er morfar til Amino (Almé Z/Amor), der ligger som nr. 8 på verdensranglisten over topspringhesteproducenter. Endvidere er Amor morfar til DM-vinderen i springning 2009 Uno´s Safier (Numero Uno/Amor). Hofnar har ikke meget afkom, men det der er, springer godt. Hofnars mmf. er Nimmedor, så Citrus fører Nimmedor både på fars og mors side. I parantes bemærket er Nimmedor den stærkeste liniegrundlægger, som hollandsk varmblod har. Cirkelines mor er Celestine. - så behøver man ikke at sige mere, siger Celestine :-)
Citrus har - over indhegninger - allerede bevist, at han er en springstjerne. Intet er for stort til ham. Der er altid svært at spå om fremtiden med sådan en lille fyr - men han er en rigtig fighter med et stort hjerte - og forventningerne til ham er S! Han kan sælges på fordelagtige vilkår til en rytter, der matcher, for han skal have en rytter, der kan ride S. Citrus bliver 2 år i 2010. Forventet stangmål 168 cm.
Copycats mor er Cicerone H., som selvfølgelig også er efter Celestine. :-) Se nærmere om Cicerone H. Copycat er en stor veludviklet åring, der ligesom sin bror elsker at springe. Han har som de øvrige Ciceronebørn et skønt temperament. Forventet stangmål 173 cm.
Her er "Brdr. Løvehjerte".

Christiano H. "Ronny" er efter Christaline H. og far er Party Dance (e. Cajus/ e. Coronado I) . Party Dance vandt Unghestechampionatet 2008 og blev 2. i Championatet for 5. års, og i 2009 blev han nummer 5 i 6-årschampionatet. Han starter nu internationalt. Party Dance har også en guldrandet springafstamning, både gennem sin far og sin mor med internationale præstationer på begge sider. Læs mere om Party Dance på www.pchorses.dk. Christaline har aldrig været i sport, men med hendes afstamning, (Lando - Gay Baron xx - Donauwind) skal hun nok også give nogle gode springgener videre...mormor er jo Christina :-)
Ronny blev i foråret udsat for et grimt uheld på fold, men takket være dyrlæge Maria Mannfalk og Højgårds Hestehospital er han nu fit for fight igen - og får ingen men.
Ronny...


Her er så vores "unghestepige" Cruella de H. (1 år).


 
Cruella de H. er efter Carina H. og far er Diamant de Revel. Denne hingst udmærker sig dels ved egenpræstation, (super materialprøve og i 2009 nr. 4 i 4-årschampionatet) men navnlig ved at have en ekceptionel springafstamning, nemlig Diamant de Semilly - Quidam de Revel - Nimmedor. Det kan simpelthen ikke fås bedre. Det er internationalt topplan, hvor både far og morfar har været på springlandsholdet for Frankrig til OL og vundet guld. Samtidig har de bevist deres duelighed i avlen også på internationalt topplan. Diamant de Semilly ligger nr. 24 på verdensranglisten over avlshingste og Quidam de Revel ligger som nr. 2. Hertil kommer, at Diamant de Revels morstamme er en af de stærkeste i Danmark, blandt andet har den givet superhingsten Aston, der nu er udnævnt til elitehingst. Og når man så har Carina som mor... så bliver man S..... Cruella er smuk, ædel og velskabt.
Diamant de Revel står nu hos Schou og Schouboe.
Prøv at se video af "farfar" Diamant de Semilly - her!!
*
Her er så lidt flere billeder af "teenagerne" - også som små

Christiano H. - 12 timer gammel.

 
 
4 dage gammel....

 
Cruella som lille....

 

Her 4 dage gammel.....


Copycat 12 timer......
 
Og her er han 4 dage gammel..
 

Og her er "Basserne" blevet 2 måneder:



Copycat og Christiano


Copycat, Christiano og Cruella
*
Citrus H:
12 timer gammel 12 dage gammel
 
Her er han 1 år gammel


Her er Citrus og Cajus sammen:

|